Opfør dig nu ordentligt for H.. og følg Magasinreglen

Jeg har ikke set de der udsendelser omkring mishandling af ældre på plejehjem jeg kan ikke. – mit system går i stykker og jeg bliver alt alt alt for aggressiv på den ikke passive måde, og jeg gider ikke ende med at slå nogen.

Jeg har set Rita på tv 2, en lidt middelmådig serie, men Mille Dinesen er sygt lækker og jeg elsker hun ryger hele tiden, mens jeg selv savner at ryge i smug. (men nu ER jeg altså stoppet) – Nå men hende Rita siger at hun er blevet lærer for at beskytte børn mod deres forældre. Og det fik mig til at overveje min drivkraft i mit erhverv og et pejlemærke i mit liv.

En vrede og en indignation, der har fulgt mig trofast siden jeg midt i en lortebarndom, satte hemmelige krydser ved dem der opførte sig særlig ordentlig og gjorde en reel forskel. Banalt nuvel, men ikke desto mindre et ædelt motiv, at ville opføre sig ordentligt og gøre en reel forskel i andre menneskers liv.

Og når jeg ser mig omkring i det landskab jeg færdes i, omsorgsbranchen, er der vildt mange der gør det godt. Virkelig godt. OG der er KRAFThelved også nogle der skal tages sig sammen – både på et strukturelt plan og på et personligt.

 Og vi kan starte med det strukturelle og som eksempel kan jeg nævne at jeg i dag for 2 dag i træk, på mit arbejde har forsøgt at få fat i den rigtige afdeling i en meget stor kommune. 2 dage tog det og jeg tror jeg har været omkring 16-18 opkald.

Hvor det jeg oftest fik at vide er ”det er ikke mig, du skal ringe til….” og den sætning kørte i ring, indtil jeg fik en svarer om at tlf. er lukket onsdag ring i morgen – det var i går tirsdag.

Jeg får løn for mit arbejde, så jeg kan jo være ligeglad og bare gøre mit arbejde, MEN hvad med de mennesker der faktisk er afhængig af de her menneskers hjælp? Hvad med de stakler der ikke kan ordne den slags selv: hvis nogen ovre fra beskæftigelsesforvaltningen i Kbh. læser med her – så skam jer og få ryddet op i jeres forvirrings bunke, det er menneskers liv det her. Og det hjælper ikke at du med bævrende stemme siger ”jamen jeg gør jo mit bedste og jeg passer bare mit arbejde” det korte svar er, dit bedste er ikke godt nok.

Så er der ferievarianten… ”vi kan ikke så godt lave en aftale lige nu for jeg går på ferie fredag – ok, det er fint nok men måske kan du bare give dit allerbedste i dag hvor det er mandag eller bare giv dit bedste hele tiden. For forsættelsen af det, er at når du kommer tilbage, kan du ingenting, fordi du lige skal komme tilbage efter ferie. Og med den lange feriesæson, der er, kan vi risikere at nå frem til efterårsferien og så tager vi en ny runde. Hvordan fanden kan det forsvarers at kommuner lukker helt og halvt ned, uden at få nogen til at tage over, når de har andres liv og velfærd mellem hænderne.

 Så er der Mentor ordninger der tilbyder en halv time hver anden uge, og som intet, intet udretter og ikke supporterer andet end et sygt system der flår penge ud af kommunale kasser.

Jeg ved ikke hvordan man gør det sidste, men hvis nogen kan hjælpe mig med det, skal jeg nok finde ordentlige mennesker der gider at være ordentlige mentorer og som rent faktisk får folk i ordentlige indsatser, for beløb der ligger langt under det der faktureres for disse ikke ydelser.

– jeg kender INGEN som i INGEN der nogensinde har fået et rigtigt arbejde med løn efter et forløb hos jobcenteret. Jeg kender til gengæld SYGT mange (syge) mennesker der har arbejdet gratis i såkaldte evighedskarruseller af praktik forløb, uden skelen til den enkeltes formåen og med syge og ødelagte liv.

Nå men det var det systemiske – nu tager vi det personlige og her skal hver enkelt lytte godt efter – du har aldrig RET til at opføres dig som et dumt svin, når du er sat til at drage omsorg over for andre. ALDRIG

Du må ikke ydmyge ældre demente personer eller lade dem hænge og svæve i en lift, fordi du har travlt. Du må ikke tale grimt til ældre svage borgere fordi du hader dit arbejde. Du må ikke udøve magt, fordi du hader de pårørende og lader det gå ud over en sagesløs dement dame eller mand. Der er simpelthen ingen god forklaring og hvis du synes du har ret til det, så skal du skride ud af andre menneskers omsorgsbehov og søge job på en konservesfabrik.

”jamen alle er jo ikke sådan ” nej nej det ved jeg da godt, jeg arbejder heldigvis  oftest sammen med de fedeste bedste dygtigste mennesker. Så hvis du ikke har grund til at føle dig truffet, så lad være. MEN hvis du ikke siger fra og får stoppet dårlig adfærd, så er du medvirken og så er du lige så skyldig.

Det handler i al sin enkelhed om at gøre sig umage og gøre sit bedste hver gang.

Og jeg vil gerne understrege at det er fuldstændig ok, at blive træt af omsorgsarbejde, fordi det for nogen kan være drænende, så er det bare lige vigtigt at huske, så skal du gå, forlade dit job og undlade at ødelægge andre menneskers liv. GÅ

Og  nu vil jeg der derfor  gerne lige introducere Magasinreglen – den regel jeg altid fortæller på mine kurser om demens og sygepleje til særligt sårbare.

Når jeg går ind i magasin og siger til en yndig og lækker ekspedient, at jeg gerne vil købe en knaldrød læbestift. SÅ kan de muligvis godt være at hun inde i sig hoved tænker: ”hold nu kæft din gamle krage du ligner en hønserøv” men det der sker, er at hun finder en RØD læbestift til mig, og hun finder måske også en antihønse creme, og noget superblåt til øjnene, og der bliver kæmpe mersalg og jeg kommer noget fattigere ud. Men jeg kommer sgu også rigere ud – og jeg kommer ud med en oplevelse af at være blevet taget alvorligt og at blive løftet og jeg kan føle mig super lækker og ovenpå.

Måske har hun glemt mig når hun går hjem, måske sidder hun og griner med sine unge veninder over gamle damer der insisterer på rødt – men jeg er kunde i hendes butik, og hun får mig til at svæve.

Jeg er med på at det er en privat butik, og at det skal hun jo gøre- men alle os herovre i det offentlige – på plejehjem, på hospitaler ,i jobcentre i politiet etc. – vi er ansat i en kæmpe stor butik, hvor vores fornemmeste opgave er at løfte, få folk til at shine og føle sig lidt bedre end da vi mødte dem første gang – også når livet gør ondt eller måske nærmer sig sin afslutning.

Jeg tror på liv før døden og jeg tror på,at alle os der er så privilegerede at få lov at tage vare på andre mennesker, har en MOTHER FUCKING forpligtigelse til at gøre det lidt bedre – hele tiden hver dag. Også på dage hvor du er træt og stresset – hver dag blev det sagt.