
Nå men så er vi vel ved at nå til de sidste kategorier inden finalen…
1) Hr. Smart i en fart aka mr. Liderbuks
Denne kategori udmærker sig ved at være super romantiske i deres åbningsreplik
”tag mig ud her fra” lad os indtage universet sammen”
”Jeg ville jo helst møde dit blik over en bøf i køledisken”
Smørsovs for ørerne for kvinder med hang til lidt søde ord og drømmen om det evige liv TILSAMMANS (det lyder så smukt på svensk).
”Hej søde”efterfulgt at små fine hjerter og trutmund i 2 sætning. I 3-4 sætning bliver man så spurgt meget direkte til sine seksuelle præferencer, hvilket oftest handler om, hvorvidt man har lyst til meget hårdt sex…. Og her sparker jeg lige ind at det måske lige ville være en meget fed ide, at have en lille snak om hvorvidt man bruger cacaopulver på cappuccino eller ej, INDEN vi aftaler udveksling af kropsvæsker med e-coli indhold.
”jeg er til virkelig grænseløs sex og intet for vildt til mig, vi kan mødes i min båd” her er det jeg tænker om, du lige gider skrue tiden tilbage, bare en lille smule og tænke argumenter for og imod, tilbud om hård sex i bunden af en båd, som indledningsreplik?
”Kan du komme forbi til et intenst hej”? ”vil du danse med mig nøgen i min have” ”vil du have lørdgasslik” ”kan vi mødes hos dig i stilhed og så binder jeg dig” ” jeg kan give dig alle skygger af gråt”
Alt det her er synonymer for hurtige knald, med lidt indbygget smæk eller noget tovværk.
Det her er dialoger der udspiller sig med mennesker jeg ikke har mødt, endsige talt med, og det tager omkring 5 minutter i noget skriveri at nå hertil. Og en sur fuckfinger hvis man ikke lige dapper til udkants dk og får en pose blandede bolsjer.
Og der ikke noget galt med, nogen former for sex mellem voksne der har aftalt det og hvor begge er glade, men hvorfor alt det sniksnak pakket ind i lyserødt først, hvis dit virkelige ønske er rollespil- så find da en klub eller noget.
Og seriøst er det bare mig der er gammeldags, eller snerpet (den får jeg tit).? Maria AKA ældresagen
“for fanden Maria, der er sgu da igen af de piger jeg skriver med, der kommer med de forslag, sagde min unge skønne ven, da vi lige kiggede lidt på hans tinder. Nej og ved du hvad, det tænker jeg du skal tage som et godt tegn.
Og tag så lige at læs en anden bog end fifthy Shades of Grey- du er ikke mr. Gray med en helikopter på taget- måske har du en puck maxi hvis bølgerne går højt, ellers er du indehaver af en praktisk familiebil, med plads til din golden retriever, som du fik i bodelingen. Og med den kan du gå ture og drømme om at være en rig mand der kan dominere en ung kvinde. Det hedder sexarbejde -bare tag toget til byen, hvis du har brug for to go sex.
Er det her klamme underlige typer der sidder i en kælder i udkanten af kbh og ser underlig pornofilm, Nej hvis det dog bare var – det er mænd der på deres profiler praler af deres store evner udi kommunikation, deres store stillinger etc og at de VIRKELIG er seriøse.
“åh søde du lyder så skide skøn kan vi ses”? (stadig kun på skrift) – Ja måske, tjekker lige kalender……. 5 timer senere “ai du min energi er et andet sted” ……… 12 dage senere “hej er du frisk”
Nej det er jeg fandme ikke, fordi din energi lige er kommet tilbage eller du er dumpet eller hva det nu er .
2) De gifte eller dem der lever i fast forhold.
Der har jeg ikke den store erfaring at dele ud af, idet et gevaldigt rap over nallerne på den konto, gjorde at det er ikke min boldgade.
MEN for fanden hvor er der mange af dem – folk der målrettet går efter lidt eventyr, en anledning til at gå. Mennesker der ikke trives og kun er sådan lidt semi lykkelige i deres liv, men ikke helt ved hvad de har lyst til, og vælger trygheden. ´
Konen derhjemme er sød og god, sætter friske blomster i vaser, passer børnene, er en god værtinde. Hun ved hvor julepyntet står, når han ska hente det ned næste år, hvor vi starter forfra med de traditioner, der er ved at slå os ihjel i kedsomhedens og det intimløses ulidelige favntag, mens vi sidder og fantaserer om eksotisk og nærværende sex med en lækker kvinde, eller bare en der gider lytte og være interesseret i det du Fortæller, eller selv har glimt i øjet når hun Fortæller.
Jeg har hørt følgende replikker blandt ulykkelige elskerinder og mænd der ikke tør gå:
” vi har jo kendt hinanden så mange år” ”det er også synd for børnene” ”hvad vil vennerne mon sige” ” du er for vild til mig” ”vi har jo også huset”
Det er lettere for mig at lære arabisk eller kinesisk på to uger, end at forstå sproget omkring, at blive i noget hvor man ikke er glad. Blive i noget hvor man lader sig nøje.
Jeg taler ikke om at man skal skride til fordel for en elskerinde eller elsker, jeg taler om at man skal tage sig selv alvorligt og også den man bor med. Og hvor svært er det lige at være alene? Åbenbart ret svært at dømme på mængden af gifte mænd og kvinder der har affærer eller søger det. Jeg ved ikke så meget om kvinder, da jeg ikke søger kvinder til at friske hverdagen op med. Jeg ved at jeg ser flere kvinder der trives med at være alene.
Men jeg ved der er rigtig mange der lider, også dem der egentlig er de der er utro. For kærlighed kommer i mange former. Også de ulykkelige og det er svært at være ulykkelig hjemme på villavejen når man er med familien, men drømmer om en anden.
Og jo jeg tror faktisk på man godt kan elske flere.
En jeg holder meget af brugte en metafor om vægtskåle. Og måske vægter sommerhus, bil og venner højst. Og ja så børnene- men vi fratager måske også børnene noget smukt i livet, hvis vi bliver sammen med Daddy, mens vi hyggehader lidt på ham. Måske er det farligste i livet ikke at være sin partner utro- måske er det værste at være utro mod sig selv og sine værdier
For en ting har jeg dog erfaret på den konto gennem mange år som veninde til begge sider af disken- om et forhold til et menneske, der er i fast forhold til et andet menneske, varer to dage, to uger eller tyve år, så kommer der en masse ulykkelighed, skyld skam og løgn ud.
Og der skylder man måske sig selv og andre, at være seriøs – på den ordentlige måde. Så måske troede nogle at jeg ville rase på denne gruppe. Nej kæmpe krammer til jer- det er så hårdt at elske flere og skal vælge hvem man skal såre.´
MEN
3) De notoriske løgnere…
” hvad laver du på tinder” nej nej nej Bassemand spørgsmålet er ikke hvad JEG laver på tinder, det står i min tekst, spørgsmålet er: hvad laver DU på tinder, så længe vi to har et forhold.
De her typer er så ærgerlige og bange for at være alene, (og her taler vi en weekend uden forsyning) at de ikke er værd at bruge meget mere krudt på.
Men wow hvor fik jeg mange sjove gode snakke med de mennesker der likede mig og spurgte: hvad gjorde du ved ham, da du fandt ham….
Havde følgende profil tekst ”er her kun for at finde ham, der siger vi er kærester den fede fucknar”
Og nej det var ikke hans ven der havde set mig der, han havde ingen venner. Det var ham der havde en tinderprofil åben da han lånte mig sin tlf. Jeg kunne bare gået amok, det andet var bare sjovere.
4.De polyamourøse
Respekt respekt respekt for at have taget stilling, jeg ville få stress men respekt.
Åååååh er jeg mon en kold beregnende mandehader, der aldrig er tilfreds. Er jeg bare ude på at jorde mænd der har gode hensigter ……
Jeg elsker mænd, jeg elsker faktisk alt muligt ved mænd og jeg er så privilegeret at have virkelig mange gode mænd i mit liv. …… stay tuned.
Leave a Reply