
Love me tinder….
”jeg tror faktisk jeg opgiver mænd” sagde en veninde til mig og ja der har da været dage hvor jeg har ønsket om jeg dog bare kunne blive forelsket i en af pigerne – men det er so far ikke lykkedes og derfor kommer vi nu til de næste kategorier.
Også denne dags kategorier er lidt ude i noget delmængder
- GUDS gave
Det er manden der er fuldstændig sikker på, at han gør kvinder en kæmpe tjeneste bare ved at eksistere. Han ser ofte ret godt ud og får af den årsag nogle match. Hvis man så ikke lige siger ja til han kommer forbi på ens arbejde, når børnene sover, eller i en park – så får man kort efter en besked om at man ”måske bare skal være glad for at få tilbudt noget” eller som en veninde fortalte, ”med dit udseende er jeg nok det bedste du kan få” – Nå men så ja tak, så sætter min forsyningsangst ind akut, kom kom kom.
”er du til ungt kød, så kan jeg godt lige komme forbi” -Øhhh du er ikke ung, du er 42 hvilket vil sige du er lidt yngre end mig, men ung er vel en tilsnigelse.
Mit umiddelbare forslag til denne type mænd, – køb en jordbærtærte – tag hjem til din mor og sig der noget i skal tale om, for hun har tydeligvis, FULDSTÆNDIG misforstået sin opgave, som mor, da hun sendte dig ud i verden og måske er hun den bedste til at korrigere dig.
- De KOSMISKE og (selv)lærde
Denne kategori har ofte taget en eller anden form for terapeutisk efteruddannelse, som krydderi til hans ellers så kedelige job som klejnsmed eller pædagog med udsatte familier.
Oftest noget med kommunikation, tantra og massage, noget røgelse og halløj.
De elsker saunaer og gus og tilbyder rigtig gerne gratis tantra massage.
For en del år siden blev jeg lokket ind i en sauna med noget æterisk olie, af en eller anden der havde gået til feng shui, havde en vandseng for alvor (det var efter 80érne) og havde glemt at læse på flasken, hvilket resulterede i akut lægevagt med massiv vejrtrækningsbesvær. Han havde også hele køleskabet fyldt med tyske dåsecolaer uden sukker og billig rullepølse og ingen af delene er der noget galt med, bortset fra de tyske dåser, manglende afgifter og udpinte svin, men måske er du god til at se ind i sjælen på hende der skvulper i din vandseng – men come for fucksake lige on.
”Jeg tror du er bange for at møde mig, fordi du er sårbar og kan have svært ved at navigere, og mit skarpe blik og evne til at mentalisere gør dig usikker”
“Are you fuckin kidding me”, kosmiske Kurt – pak din mentaliserings evne ned til dine andre narrativer (det betyder historier på dansk) og se om du kan imponere en 17-årig.
Jeg tror simpelthen på rigtige uddannelser, effektiv medicin og benhård terapi.
OG Undskyld men jeg har simpelthen ikke forstået det der tantra – og jeg synes det virker umådelig besværligt at skulle ligge og glo og føle i timevis – hvad med arbejde, mad, venner, familie og børn? Og nej tak til tissekonemassage, af ukendt mand – hvis jeg skulle få et ønske om at den del af mig, skal masseres systematisk, så slår jeg op henne i internettet – finder en kvinde der har taget en rigtig uddannelse og som har en rigtig butik, hvor hun sælger rigtige ydelser. Hvad fanden er det for en listepik metode, at tro det er et godt tip at give gratis massage uden skumle hensigter……………………………………………
OG lige meget meget vigtig, jeg blev i dag “skudt lidt i skoen” at det var usympatisk at midaldrende kvinder over et par flasker vin aftalte at gøre grin med de mennesker der har et oprigtigt ønske om kærlighed – det har aldrig været hensigten at lave en challenge for at gøre grin – vi lavede challenge for at mærke livet, vinen og ja hvem ved måske kærligheden- og så var vi i øvrigt ædru og der er også mænd med i den challenge.
Og nej jeg er stadig ikke mandehader – om snart kommer historien til de mænd jeg elsker, vi har bare lige et par runder endnu.
Leave a Reply