Det er så længe siden der er så meget i luften, lige i dag er det noget om kærlighed, også den der ikke må være der
For ret mange år siden faldt en kollega og jeg for hinanden – og der var den lille hage ved historien at han var gift og det var jeg ikke. Det var ulykkeligt, det var vidunderligt, sjovt dybt, banalt og det hele endte med et brag, da hans hustru fandt ud af det, satte mig i stævne og bad mig lade være at knalde med hendes mand. Så langt så godt – vi skiltes både som kolleger og som elskende. Men holdt vi op med at kunne lide hinanden? nej det gjorde vi ikke. Havde vi stadig stor faglig respekt for hinanden, ja det havde vi. Så nogle gange havde vi kontakt med måneders og års mellemrum. Når livet blev svært, i hans ende. Da hans far døde, da han fik en mindre depression, da han gik ned med stress, når vi så et job, den anden ville være vildt god til, når vores fælles yndlingskunstner udgav noget nyt etc. Der kunne vi tale sammen i tlf. eller via sms og være det vi dybest set var, gode venner, der havde delt noget for en tid.
For nylig tog han kontakt igen for at høre hvor i livet jeg var med arbejde og studie. Jeg svarede ham, vi havde talt om at ringe sammen når han kom hjem fra sit sted i Sverige. Jeg skrev og spurgte om han var tilbage og så ringede han… eller det vil sige det gjorde hans meget vrede kone. Der i korte træk råbte at jeg aldrig mere fik ham at se, at hun havde hans telefon og at jeg kunne glemme alt om ham. Min første tanke var at han var død, men det sagde hun at det var han ikke, og at jeg ikke fik noget at vide, hun styrede hans tlf. fra nu af. I hendes råberi fik jeg afbrudt hende og sagt at ”jeg har ikke en affære med din mand, jeg har ikke haft det siden vi to sås for mange år siden, det stoppede der” Det gav lidt ro, men jeg måtte stadig ikke få at vide hvad det var med ham ud over det var ”alvorligt”
En fælles bekendt vil ikke fortælle hvad det er ”han har fået mundkurv på”
WHAT THE F.. for en kontolfreak
Jeg kan kun sige det er hjerteløst og usmageligt at tro man kan bestemme over et andet menneske, og jeg ved at han ville ønske at jeg ved besked, for han er ordentlig. Ja han var utro fordi han var forelsket – OG han valgte at blive hjemme hos sin kone, købe et nyt hus, få en hund og redde sit ægteskab.
Jeg har haft mange snakke om utroskab på det sidste – af forskellige årsager, mere om det snart på bloggen, men hvem er det der er skurken ved utroskab – er det den fyrige spændende femme fatale, der lige i min situation, blot var en sygeplejerske der primært går i jeans og sloggi undertøj, der forelskede sig i et andet menneske, eller er det den luskede ægtemand der knalder udenom?
Ja jeg tænker der er to skyldige i et utroskabsforhold – de to der oprindelig var kærester og elskede. De to der havde lovet hinanden evigt troskab – og som har udsultet deres forhold så vildt at den ene eller begge føler sig nødsaget til at se til anden side, for at få bare en lille smule intimitet og kvalificeret dialog og nærkontakt med et andet menneske.
Man kan ikke styre et menneskes liv, og dog nogle gange kan man styre sygt menneskes liv, og hvor fed en følelse er det lige.
SÅ den fyrige elskerinde? Er hun bare en SLUT der ødelægger ægteskaber med vilje? Nej ærlig talt, det er frit marked, og enhver har lov at gå efter sin egen lykke og for en stund var det kærlighed og kærlighed er kærlighed også når det ender ulykkeligt.
Og efter alt at dømme er der mange udsultede forhold derude i den store verden, men det er en helt anden historie—–stay tuned.
Leave a Reply