Det er vanvittig pinligt at indrømme, at man i årevis har beskæftiget sig med personlighedsforstyrrelser og er en habil underviser på området og så pludselig befinde sig godt og grundigt fanget ind i et net af løgn, manipulation og ondskab, man ikke lige havde set komme.
Den svenske forfatter Thomas Erikson, skriver i bogen ”omgivet af psykopater”, at det er mere sandsynligt at blive ramt af en psykopat end det er at:
- Få et hjerteanfald
- Få kræft
- Slå sig selv over tommelfingeren
- Blive involveret i en bilulykke
- Blive udsat for røveri en fredag aften
- Blive alkoholiseret
- Miste hele sin opsparede pension på børsen
- Blive fyret fra jobbet
Alle disse ting, bruger vi på en eller anden måde gennem vores liv, krudt på at beskytte os i mod og har i et eller andet omfang et værn, hvis det skulle ske, og for mange mennesker i hvert fald et efterværn.
Men med psykopaten eller den svære narcissist er det ikke sikkert vi har værnet, fordi det er så forbandet skamfuldt at indrømme for sig selv og omverden at man er gået ind i en fælde. Og folk er da heller ikke sene til at kalde mennesker der har fået franarret deres formue eller deres hjerte, for både dumme og naive.
De sidste 6-7 år har jeg løbet ind i tre konkrete mennesker der scorer så højt på psykopatilisten (en score der er udviklet af psykolog Robert D. Hare) at det løber mig koldt ned ad ryggen, men som det NAIVE og godtroende menneske jeg er og er stolt af at være, så går jeg ikke rundt med denne skala i baglommen.
For en ca. 7 – 8 år siden havde jeg bestemte mig for at jeg ville have en kæreste – en rigtig en, hvor vi vågnede sammen, var lykkelige og lavede fællesindkøb, så tv på sofaen sammen om søndagen etc. og efter tre klik på nettet, var han lige der. Flot, klog, terapeut type, leder, kunne lave mad etc. alt var godt. …. I 2 en halv måned, så vidste jeg, han var rivende vanvittig og at han havde gennemtrævlet hele mit liv, på min mail, Facebook etc. (tak til alle der informerede mig, da i opdagede det). Da jeg forlod ham, stod der adskillige eks koner i kulissen og spurgte ”har du brug for hjælp”
For et par år siden var jeg så på udkig efter nyt arbejde og signede op med en opgave for en læge, hvor jeg skulle bruge mine kompetencer til udvikling og implementering af en stor opgave. Det gik så godt, jeg fik lavet et drømmeteam og direktøren, hende lægen, fortalte hvor glad hun var. Hun fortalte også hvordan en række mennesker før mig havde snydt hende og først hende bag lyset. Hun var sød, sjov, kærlig, og så lille at man fik lyst til at passe på hende.
Hun endte med iskoldt, at snyde adskillige syge mennesker og franarre dem en masse penge, jeg endte med at overtage en gæld og en noget forskrækket personalegruppe, da vi gik ind og tog over på en af de de opgaver der var massiv ramt af hendes perlerække af konkurser og ulovligheder. Ud over en sønderslået personaleflok, kom der i det kølvand også en god forretning, venskaber og også en vished, om at der findes virkelig gode mennesker og dybt loyale forretningspartnere og medarbejdere og tak for det.
Og tak til mig selv, for at være så tilpas kold i røven, at jeg var ligeglad med evt. sagsanlæg i forhold til at lække fortrolige oplysninger. For mig og mit team var det vigtigste at vi kunne se vores patienter og kolleger i øjnene. Var det hårdt mens det stod på? OH yes – en krop der kørte i overgear, manglende nattesøvn og alt for mange stresscigaretter. Blev hun dømt? nej hun gik fri og går rundt ude i verden og smiler videre.
I foråret 18 blev jeg af mange triste grunde nødt til at forlade mit ægteskab, fra en god og reel gennemsund mand. Det var som det var, nødvendigt men umådelig ulykkeligt og der er nogle sår der skal hele, men det er på vej.
Ude i kulissen stod et menneske jeg har kendt igennem 8 år som en værdig og dygtig samarbejdspartner – og med hvem jeg havde haft en del faglige forløb og ikke mindst givet videre til en række mennesker i mit faglige netværk.
I en kort periode, blev jeg udsat for det der kaldes ”lovebombing” konstant bekræftelse i en lind strøm, i alle vågne timer og tro mig, det havde jeg på det tidspunkt virkelig brug for, så jeg åd alt råt.
ALT fortalte vi hinanden … eller vent nu lige, ALT fortalte JEG.
Med kroppen boblende af forventninger og fryd over at have fundet en soulmate. Et sted inde i mig, var en lille klokke, der sagde ”er det her virkelig sandt”. Jeg valgte at overhøre alle faresignaler, fordi det er det en type som ham kan, opfylde præcis de behov du har, som om han har kendt dig i årevis, hvilket i det her tilfælde var rigtigt.
Halvanden måned i himmelen og 6 mdr. i helvede inden jeg for alvor satte foden i gulvet, lukkede døren og gik. Bagudrettet, var snyd og bedrag, kriminel adfærd, utallige andre kvinder, misbrug af rusmidler, nedgørelse af mig og mit liv, inklusiv mine venner, mine børn og mit erhvervsmæssige liv. Den ene pinlige episode efter den anden i mit personlige og faglige netværk, i en periode var jeg reelt nervøs for det kunne have kostet mig mit levebrød.
En grandios selvforherligelse, Trusler om tab af kærlighed, trusler om henvendelser til arbejdsgivere, anmeldelse til politiet, da fortvivlelsen tog over og mødet med en lukket låst dør, og udsigt til to mennesker bag gardinet, gjorde at hånden blev sat på dørklokken, og læbestiften overtegnede alle vinduer. Ja man bliver vanvittig af at blive kørt rundt i et andet menneskes spind. Det blev jeg momentalt og det står jeg ved.
Hvorfor sagde jeg ikke noget højt? Alle gangene? Det gjorde jeg mere eller mindre også til de nærmeste. De bedste fire venner gav jeg det løfte at jeg altid ville sige det højt, hver gang det blev tosset og hver gang jeg fik et tilbagefald.
For det er hvad der sker- man kan blive spundet ind i et net af afhængighed, der får heroinforbrug til at ligne en badeferie med all inklusive.
Men jeg sagde det og det var måske dybest set redningen. For hver gang der gik, blev det mere og mere tydeligt, at det var så skørt og ondt hvad der foregik, at der ikke var nogen vej tilbage. Mineskakten blev bombet så eftertrykkeligt, at den var lukket.
Hvad var så konsekvenserne – jo altså mens det stod på, et stress niveau, der både havde fysisk og mentale udfald. Konstante smerter, hjertebanken, manglende søvn og fremfor alt manglende overblik. I kølvandet en umådelig tristhed og skamfuldhed over det kunne ske for mig. MEN heldigvis også en frihedsfølelse og stor taknemmelighed over at kunne være i stand til at tage mig selv og mit liv alvorligt og ikke mindst en uendelig taknemmelighed over mit gode kærlige store netværk.
At kunne se på mig selv og sige, ”det er sgu da ikke flovt, gerne at ville være i et kærligt forhold og være i stand til at give det bedste af mig til et andet menneske”. Det vil jeg for evigt og altid være stolt af.
Jo mere jeg har talt om det, jo mere er det gået op for mig, hvor mange mennesker der lider under de her menneskers adfærd. I et virtuelt netværk jeg er en del af, er det skræmmende at se, hvor meget de her mennesker kan bruge hele og halve liv på at ødelægge og hvordan deres ødelæggelser fører til både arbejdsløshed, sygdom og dårligt liv for blandt andet de involverede børn. De skyr ingen midler og ikke engang deres egne børn, er for gode til at blive brugt og misbrugt i deres syge spind.
To af de mennesker jeg elsker højst i denne verden, har i 2018 været udsat for så massiv syg manipulation, i en sådan grad at det må betegnes som alvorligt, og truende for både helbred og levebrød. Heldigvis både i mit eget og mine elsklingers bagland, stod der gamle kærester, venner og kolleger og var parate til at hjælpe med at få overblik.
Vi værner os ikke nok imod det skriver Thomas Erikson, i sin bog – og nej det er rigtigt, for hvis du er et menneske der er i stand til at elske, eller som gerne vil gøre dit arbejde godt, og som i udgangspunktet tror på det bedste i folk, så vil du for evigt være i risikozonen.
Jeg er klar til at løbe den risiko. Og den største skræk har jeg lige nu overvundet ved at sige det højt. Ja det skete også for mig og jeg vil ikke være en der ikke tør at sige det højt- ligesom jeg heller ikke vil gå og kigge mig over skulderen.
”du løber sgu da også ind i mærkelige mænd” sagde en veninde.
JA det gør jeg nogle gange – jeg er 51 og har afsøgt jagtmarkerne, MEN jeg har børn med en af de skønneste mænd i verden, jeg har været gift med en anden skøn mand, hvor vi bare ikke var gode på vejen sammen.
Og så har mit liv været og er stadig fyldt med skønne kloge, kærlige og ordentlige mennesker, der passer på mig og hinanden. Både de mennesker jeg kysser eller har kysset, eller dem jeg krammer, eller dem jeg er faglige med. Og til alle jer der lige nu sidder i syge spind, sig det højt, spænd løbeskoen og spæn alt hvad du kan – jo jo psykopati kan helbredes, det tager bare umådelig lang tid, og det har du ikke tid til at vente på.
Til alle de skønne gode mennesker i mit liv, tak for jer hver og en- samarbejdspartnere, kvinder der udviste solidaritet på trods af angst, mine dejlige venner, min familie, de bedste medarbejdere ever, gode kolleger og ikke mindst tak til jer, jeg har elsket som har vist at kærlighed er smukt og fint og ud af det kan vokse venskaber for livet. tak tak tak.
Leave a Reply