voldtægtskultur – vi svælger i det – gæsteskribent på bloggen

FULDAFLØGN  mener

Nogle gange har man lyst til at skrive noget og intet lyder helt godt – dagens gæsteskribent rammer ret præcist hvad det er der sker i en tid hvor voldtægt er tilladt som underholdning

Af Nynne Roberta Pedersen Pedersen

De seneste måneders #Metoo kampanger, der har fyldt medierne med seksuelle overfald og krænkelser især i underholdningsbranchen, har været et chok for mange, og længe ventet for endnu flere. Det er modbydeligt og lavt, hvad der foregår.

Beskyldningerne og anklagerne, har væltet frem.

Det kunne undre en, at man ikke har gravet dybere i den underholdning, der bliver produceret. Vi underholder os ustandseligt med undertrykkelse, vold, mord og voldtægt. Når kvinder bliver krænket bag kameraet og bagefter bliver krænket på kamera, synes det hele som en syg og pervers kultur. Man kunne for opfattelsen af at der var penge i voldtægt.

Film, bøger, musik, serier; de mest populære af slagsen handler om voldtægt og drab af smukke kvinder. Enten er det luderen eller også er det jomfruen, begge skal de voldtages og slås ihjel. Og så kommer den mandelige ekspertise og får orden på det hele.

hele Danmark sidder og glor på unge smukke ”Nanna birk Larsen” der er myrdet og voldtaget. Dexter, mænd der hader kvinder, kvinden i buret, 50 Shades of Grey, Fasandræberene, Twin Peaks listen er længere…

Den rigeste forfatter i Danmark er Jussi Adler Olsen, hele hans formue er skabt af menneskers syge lyst til at mæske sig i voldtaget kvinder. Mens U-bådssagen om den voldtagede og myrdede Kim Wall var frisk, blev der i netaviser konstant reklameret for filmen Snemanden.

Angiveligt en film om en mandepsykopat, som går rundt og dræber kvinder, skrevet af Norges pendant til Jussi – Jo Nesbø. Voldtægtskulturen er næsten altomsluttende i vores samfund.

Jomfrudyrkelsen i religioner og hiphop miljøet- renhedsidealet repræsenterer også voldtægtskultur, hvor en kvinde skal være jomfru, men dette krav er ikke stillet manden, dermed får du en ubalance i seksuel erfarenhed, hvor manden er den stærkeste.  Og så snart kvinden ikke længere er jomfru er hun uren, manden kan simpelthen fratage kvinden hendes status;

: ” You mighta fucked that girl You mighta said you love that girl But she belong to the game” synger Troy Ave, altså hvis først en pige er blevet kneppet uren, er hun ikke konepotentiale. Eller som internetfænomenet “rap-genus” forklarer det: “Even though you’re in a relationship with this girl she isn’t YOUR girl. She’s everybody’s girl. It’s a game because everyone gets a turn with this girl.”

For ikke at tale om de rappere, der kalder sig Pimps, altså en mand, der ejer og sælger kvinder til sex.

Kropsidealet for kvinder og mænd bidrager også til den samme grundlæggende ubalance mellem mænd og kvinder; kvinder skal være små og tynde, mænd skal være store og stærke.

Popstjernen Lana Del Rey, der citerer Nabokovs Lolita i sin sangtekst ” Light of my life  fire in my loins be a good baby, do what I want ” Del Rey dyrker en slikkepindslillepigeæstetik som gamle mandeanmeldere sidder og intellektualiserer over. For at der ikke skal være tvivl om, hvorfor dette er voldtægtskultur så lad mig lige minde om at ”Lolita” er en roman om en voksen mand, der borfører et barn og dyrker sex med barnet.

For ikke og tale om det helt syge sexlejetøj, man kan købe og puste op og bolle, der hedder en Lolitadukke, der er altså her tale om pædofil voldtægtskultur.

Unge piger bliver overfaldet og voldtaget og spredt ud på nettet til, hvem som helst. Hvem som helst viser sig at være flere tusinder og atter tusinder drenge og mænd, der deler videoer og truer ofret online.

Og måske er det okay, fordi de bare skal ”feste nu og undskylde senere”

Eller måske er det pigens egen skyld, altså hvis de nu selv indvilligede i at have sex eller at optage en video, så er det jo en konsekvens at ende på nettet, ”man kunne have tænkt sig om før man tog nøgenbilleder”, som Sørine godfredsen og Dansk folkeparti mener.

Når programmer som Deadline, go’ morgen Danmark, og aviser som Berlingske og Politiken har for og imod krænkelse debatter, som to ligeværdige holdninger, så anser jeg det som voldtægtskultur.

Misforstå mig ikke; vi skal portrættere og kritisere vores kultur, jeg synes også fantasier er vigtige, også de onde. Kunsten kan ofte ændre på vores holdninger.

Men når nu kvinder i alle aldre, alle samfundslag, alle steder i hele verden, oplever seksuelle krænkelser, vold og voldtægt fra mænd, når kvinder er nødt til at leve under jorden og være beskyttet i døgndrift, når kvinder dukker op lemlæstet i køgebugt, eller bliver fundet i en kolonihave på amagerfælled maltrakteret, når der bliver kidnappet børn fra flygtningelejre solgt til sexslavehandel, når du kan købe handlet kvinder fra hele verden så nemt som at købe et æble, når man kan bestille ”rape on demant” på den mørkere side af internettet, når der dukker ægte videoer op af ægte dræbte kvinder på ubådsejerens harddisk, når Supermagtens, præsident siger ”grap them by the pussy” og når hver eneste kvinde jeg kender kan sige #metoo, er det så ikke helt fint, hvis vi lader være med at hygge med voldtægten?