MOR er død – husk at ringe til jobcenteret

FULDAFLØGN TÆNKER ……….MOR er død – husk lige jobcenteret- eller hvad

I går eksploderede mit neewsfeed på facebook, i en historie, om en mand, der har misset et møde på jobcenteret, angiveligt fordi hans mor er død 14 dage før og konsekvensen er at han trækkes i kontanthjælp.

Det kan folk så afhængig af hvilket ståsted man har, sidde at diskutere frem og tilbage i en noget uheldig tone, hvorvidt er er rimeligt eller ej, at man glemmer et møde to uger efter ens mor er død, livet går jo videre.

Isoleret set er det i jo sandt at man skal passe sit liv, når nogen omkring en går bort og isoleret set er det sandt at man er forpligtet til at besvare de henvendelser der kommer fra jobcenter og kommune når man er arbejdsløs og på kontanthjælp eller dagpenge.

Så vidt så godt …. Men hvad er årsagen til at vedkommende ikke har reageret på henvendelsen, det aner vi ikke – er det bare en doven hund, der ligger på sofaen og laver ingenting, eller er det en af de tusindvis af syge mennesker der er landet på kontanthjælp pga. sygdom.

Er det en pårørende til  en alvorlig syg. Der efter dødsfaldet har lagt sig i mental fosterstilling af udmattelse over at have været den der har passet og plejet en døende mor?

Vi ved ingen af disse ting – vi kan gætte og vi kan lade forargelsen få frit løb, igen afhængig af brillerne der kigger.

Helt grundlæggende vil jeg gerne slå fast, at jeg synes vi alle skal bidrage til samfundet og jeg synes det er pinligt og skamfuldt, hvis du kan tage et arbejde, at du vælger at være på overførselsindkomst – lad være med det og gå ud og find et arbejde.

…………. Men hvor er de henne de der job, som alle bare kan få? I hvert fald kan du ikke ved hjælp af et jobcenter blive tilbudt et arbejde – du kan tilbydes praktikpladser og andet gratis arbejde, hvor arbejdsgivere kan få gratis arbejdskraft, eller hvor såkaldt anden aktører tjener fedt på at have snablen nede i kommune kasserne og tilbyde folk mere eller mindre lødige kurser.

Nogle af stederne er der ansat militær folk, der mener at alt kan løbes væk, andre steder er der coaches, der medbringer en papkasse til at indsamle frustrationer, og sætte dem uden for døren. Fælles for en lang række af de mennesker der er ansat hos 2, aktør, er at de ikke har et fagligt niveau til at tage sig af syge mennesker og dermed kommer til at behandle alle ens.  Og med en retorik, der skyder folk i skoene at de bare kan tage sig sammen.

Jeg søgte en gang et job hos 2. aktør, der ville have en medarbejder der kunne hjælpe psykisk syge i arbejde. Jeg er en af dem der tror og ved at man kan komme sig af psykisk sygdom, blive rask og få et arbejde, jeg har udover en høj faglighed også et stort netværk, så jeg var selvskrevet til jobbet – jeg kom ikke engang til samtale og da jeg ringede og spurgte hvorfor, var det fordi jeg ikke havde en salgs profil. Jobbet handlede altså ikke om at få folk i arbejde på en måde hvor man med blide, kærlige omsorgsfulde  krav kan skubbe mennesker i den rigtige retning, og være med til at fejre deres succeser på vej til at komme tilbage til livet – det handlede om at få solgt nogle forløb til kommunerne og give penge i kassen til 2. aktør.

Og således er hele jobmarkedet blevet en slagmark og et rum til at hade på de arbejdsløse, som JEG eller VI helt personligt betaler vores skattekroner til – det er blevet alment acceptabelt at kigge myndigt over en brille og tale om MINE penge.

Nej det er VORES penge og vores samfund, hvor vi skal tage vare på dem der ikke kan selv.

En del har skrevet om førnævnte brev, at hvis du havde haft et arbejde, havde du jo også skulle give en melding.

Hvis man har et arbejde, har man et netværk, kolleger der sender blomster, kolleger der ringer og siger ”Hey du gamle er alt ok” kolleger der møder op til begravelsen måske, en chef der ringer hvis du udebliver etc etc.

Der er jo ikke et jobcenter der ringer (og det forstår jeg godt, det er ikke det jeg ønsker) og siger, vi har sgu lige sendt en buket og sætter dig på stand by, for en stund.

At have et arbejde giver netværk – at have et netværk giver muligheder for nye job, at have en chef giver muligheder for at komme i betragtning til nye uddannelses muligheder.

At være arbejdsløs gør en fattig både på penge, netværk og selvfølelse – og spørgsmålet er, er det det vi vil, vil vi gøre folk åndeligt fattig ved at skamme dem ud?

Nej tak – jeg vil ønske at nogen vil bruge MINE skattekroner til at få ryddet grundigt op i den tone og det menneskesyn der gennemsyrer hele vores tilgang til mennesker der er sat udenfor arbejdsmarkedet af den ene eller anden årsag – jeg vil ønske at MINE skattekroner bliver brugt til at uddele pension eller sygedagpenge til den mennesker der er syge og ikke skal være på kontanthjælp.

Tak fordi du læste med.