når venner bliver røvhuller i eget liv

FULDAFLØGN  og nogle af vennerne

En gang havde jeg en ven – i barndommen- som var et af de venskaber jeg satte allermest pris på og med hvem jeg havde de sjoveste og tætteste barndoms og spæde ungdoms minder. On and off var vi venner og noget der lignede ungdomskærester i perioden fra jeg var 11. Da jeg var 17 og han var 19 sagde vi farvel på en s togs -station – jeg skulle til Jylland, han skulle til Canarie øerne.

Således skiltes vores veje og det kunne være gået over i historien som et fint minde. Men så er der Facebook og en dag mange år senere fandt vi hinanden igen. Jeg husker hvor glad jeg blev og med hvilken stor forventning jeg så frem til vores første møde. Det var skønt, det var sjovt og al den gode gamle energi var der for en stund igen. Vi var på alle måder gået i hver sin retning og han var i mellemtiden blevet ret så velhavende og politisk var vi langt fra hinanden – men vi var på toppen over gensynet.

Det gik som det gik, vi var begge singler  – vi blev noget der lignede forelskede –   og på trods af alle alarmklokker burde have ringet- levede vi det, for en kort stund ud, og jeg tog med ham på en luksustur til udlandet. Allerede to dage inde i rejsen havde vi de første sammenstød, om hvordan man opfører sig over for andre mennesker og allerede her var det tydeligt at manden havde et alvorligt alkohol problem og en stærk moderbinding.

Vel hjemme igen forsøgte vi at få det til at køre og vi kørte i lige kurs ned af en blind og ensrettet vej, fyldt med utallige diskussioner om – mænds ret til prostitution når hans kvinde ikke ville leve hans seksuelle ønsker ud – retten til at køre ind i en cyklist fordi de alle sammen var så irriterende – konklusioner om at bøsser var klamme, men alle sammen ret søde – om at sorte mennesker var skabt til at være undermennesker etc.

Da et af mine argumenter blev fejet af bordet med bemærkningen: ”opfør dig nu ordentligt, jeg har lige givet dig en rejse til Paris” indså jeg at jeg var godt i gang med at gå på kompromis med alt hvad der var mit, og havde udsigt til et liv som hjemmegående prostitueret med en racist, der synes at hans hvide hud, berettigede ham til dårlig opførsel.

Den klare konklusion blev, at så ville jeg hellere leve som 100 pct. Prostitueret, så slap jeg for at tale med ham mellem akterne og det var således enden på det forhold.

Tilbage stod en mand med et betydeligt misbrug, der tydeligvis havde ødelagt sine relationer til sine nærmeste.

Et halvt år fulgte med utallige natlige telefonopkald der ikke blev besvaret – breve, e-mail etc. Herefter fik manden et totalt sammenbrud, mistede job, kørekort og lod sig indlægge til noget afvænning og skrev herefter et par breve om hvordan han erkendte sin dårlige opførsel og at han undskyldte meget. Jeg modtog undskyldningen, sagde atter ja til et venskab på Facebook, et lille løfte om måske at kunne mødes en dag i det venskabelige lys vi havde engang.

Nu her en del år senere bliver jeg glad når jeg ser at han har fået en ny kæreste, vi har endda skrevet til hinanden og ønsket hinanden det bedste og jeg har troet på det.

Så hvad er så problemet? Jo han har sgu ikke forandret sig, han har stadig en personlighed der er gennemsyret af et menneskesyn jeg på ingen måder kan forene mig med. Han er racist – han  er nedladende over for andre mennesker i sine udfald på Facebook, han kommenterer lystigt og igen både ondskabsfuldt og nedladende på min væg. Jeg kunne blokere ham – JA men det gjorde jeg ikke.

Ud over de usmagelige kommentarer på min væg, er der ind i mellem natlige skriverier i min indbakke, hvor han enten hader mig, eller fortæller at jeg er hans livs kærlighed. At hans nuværende kæreste er noget han behøver for at opretholde livet, at hendes søn er med til at give ham mening i livet, men at han ikke finder hende nær så attraktiv som mig. At han ved at han ikke kan leve op til mine krav, men at han stadig håber vi kan finde hinanden en dag.

Jeg er simpelt hen stødt på muren i min oplevelse af at andre mennesker kan forandre sig og tilbage er kun foragt.

Foragt for at man kan tillade sig at tale om andre mennesker som han gør, foragt for at han har en formodentlig sød og skøn kvinde med en dejlig lille dreng, der tror på hans kærlighed, og som er totalt uvidende om hvordan han hele tiden har brug for at have en liv line til mig. Jeg ved han er begavet og derfor bliver jeg vred over han vælger at bruge sine muligheder og sine penge på at ødelægge livet for andre – han kunne bruge sine muligheder på at komme ovenpå igen.

Det er tydeligt at se hvornår tilbagefaldende er der og det er der kommer en masse lort ud på egen og andres og især min væg.

Han ved hvem jeg taler om og et par få andre ved det også, så måske er det mig der er blokeret om lidt og det vil faktisk være en lettelse.

En lettelse at slippe for at face, at min engang bedste ven – ikke blev til andet end et røvhul, med en masse penge, og en oplevelse af at eje verden, fordi han har penge.

Og nej jeg har intet imod mennesker med penge – men lige her bliver det så tydeligt at penge ikke klæder en nyrig alkoholiker med et ekstremt dårligt menneskesyn.

Så skrid for alvor ud af mit liv – det er muligt du tidligere har styret verden omkring dig –men lige her kan du ikke styre mere.

Brug det sidste rest af anstændighed du har tilbage – pak dit tøj og lad dig indlægge til afvænning igen – og kom først tilbage når du kan opføre dig som et ordentligt menneske.

En del af AA konceptet er at sige undskyld – se om du kan undskylde overfor alle dem du har ødelagt på din vej – og lad være at ødelægge livet for en skøn kvinde og hendes lille dreng – og undskyldninger er kun fine når de er rigtige.

 

About Fuldafløgn 83 Articles
Hej Og velkommen til min blog - en slags dagbog fra en krøllet hjerne der har en mening om snart sagt hvad som helst. Du er velkommen til at komme med kommentarer - jeg bliver helt vildt glad hvis du siger mig videre - og hvis du har noget du undrer dig over, så skriv til mig, så smider vi det op i luften og griber igen - hvis du vil høre min mening om noget IRL - så send mig en besked - så ringer jeg SNART ...

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*