Fuld af løgn af ligget stille i en periode men dagen i dag er en god dag til at komme lidt ud af busken igen.
I dag er det ti år siden at det præcist gik op for mig, at jeg for alvor var blevet skilt og meldt ud af et fællesskab der i sin struktur mindede om rockercirkler. ”enten er du med os eller også er du ude”
I mellemtiden har jeg læst ”Law of attraktion, gået til mindfuldness, været til tarmskylninger, været til stille meditation, frigørende ånding, og kastet mig rundt i diverse selvhjælpsbøger (i hvert fald de første fire sider i dem alle), har selv taget en coach uddannelse (hvem har ikke det i mit segment) – og jeg HAR lært at vrede ikke er godt, at jeg selv skaber min virkelighed og at hævn ikke er godt for noget…… jeg ved det hele ……….. MEN
14. maj 2004 var min første bryllupsdag efter jeg var blevet skilt, fra det ægteskab der havde givet os fire fantastiske børn og 18 års oplevelser og familieliv på godt og ondt. Det var også den dag Danmark gik i royalt massehysteri og alle kvinder lavede fester i prinsessestil – jeg var inviteret til et par stykker, en af dem jeg var inviteret til, var så blevet afmeldt igen, fordi jeg ikke længere var gift og med i klubben.
Personligt fejrede jeg kronprinse parret med brezzers og chips, koncert i tivoli alene og senere en drukfest for to hvor vi sang karaoke i en vinflaske i hver sin ende af unge K´s sofa, jeg husker stort set intet fra kl ca. 21.
Meningerne, om alt og intet ,var dengang mange, især fra mennesker der aldrig var blevet bedt om at komme med deres mening, og kvinder var i sandhed de værste.
”du har forladt dine børn” Nej damer, jeg forlod aldrig mine børn, jeg tog ansvar for det ægteskab vi i fællesskab havde drevet hen et sted hvor det ikke længere gjorde os glade, og så forlod jeg det. Børnene lod jeg være hos den mand, der var den bedste mand i verden til at være sammen med dem, jeg lod dem være hos deres far og jeg gav dem deres barndomshjem. Alternativet ville have været fuld tid i NV i en lille bitte toværelses.
Ud over sorgen over at skulle gøre de fem mennesker jeg elskede højst i hele verden, umådeligt ondt, skulle jeg leve med fordømmelsen, sladren, løgnehistorierne og talen der forstummede når jeg facede mit gamle Hood.
”hun har fundet en anden” Nej igen, jeg havde ikke fundet en anden, der var en del trøstere i kølvandet hos os begge, også hende der troede hun med sin psykologiske manipulation, kunne overtage mand og børn, og da hun ikke fik sin vilje, satte ind med endnu mere manipulation og ondskab, der kastede os alle ud i et nyt stormvejr. – du var muligvis et godt trøsteknald – du blev bare aldrig interessant nok, rideheste, akademisk baggrund og hemmelighedskræmmeri med en af dem der opførte sig værst i fordømmelsen, til trods.
Der var et hylekor af kvinder der lavede mad og dragede omsorg for den mand, der som en såret bjørn slog fra sig og skiftede adfærd for en tid. Jeg tror at den sætning jeg gentog igen og igen var ”du er ikke sådan, jeg ved du er dig selv inde bagved og vi to skal nok finde tilbage igen. ” Og det var du og du kom igen.
I stod i kø som et kæmpe ulve Koppel, med mad, gode råd, intentioner om at overtage kæresterollen og agere mor og bedste veninde med børnene og lige meget hjalp det – langsomt men sikkert bevægede vi os som familie derhen hvor vi er i dag.
Hvad fanden havde I regnet med damer? At vi som to kloge mennesker, der havde haft et langt og godt ægte og forældreskab, at vi ikke ville være ordentlige? At vi ikke, når de værste sår var slikket, ville kunne finde ud af at have en ordentlig tone igen.
Troede I virkelig seriøst på at de trøsteord med bagtalelser og nedværdigelser af mig som X og mor, ville gavne noget som helst?
Jeg vidste det godt, hele tiden – at en dag ville al Jeres pis stinke i den pøl i stod, mens vi var kommet tilbage til det fine og gode der var mellem os.
Ja der blev i sandhed kysset nogle frøer på vejen
Ja vi opførte os rigtig mange gange rigtig dårligt over for hinanden, og desværre var der også nogle børn i klemme ind i mellem, og det er da både trist og skamfuldt, men vi gjorde os fucking umage og vi kæmpede for at komme et bedre sted hen og få et bedre liv sammen, hver for sig.
Sorry alle jer der blev byggesten på vejen til et bedre liv, vi blev aldrig manden og kvinden i hinandens liv, men I var det værd og nogle af jer blev til værdifulde venner– tak til alle jer, der drak igennem, lavede mad, passede på mig, og som holdt tonen, hjalp os, passede på vores børn og passede på os.
Så hvor står vi nu?
Der kom jo heldigvis til sidst en mand der elsker sig selv og mig nok til at rumme hele pakken, til at synes jeg er vidunderlige også når jeg ikke er det, som tør dele sit og vil dele mit – tak for det Baby, i sandhed en gave.
Og det er fantastisk og vidunderligt at kunne stå i min store familie i dag og kigge på ham der skænkede mig fire mirakler og sige jeg er lykkelig og taknemmelig over jeg fik dem med dig og jeg er lykkelig over vi i dag er der hvor vi gerne vil være i et vigtigt forældre, ven og partnerskab.
Det er stadig hylende morsomt når jeg møder nogle af Jer og i dårligt ved hvad I skal gøre eller hvor I skal kigge hen, når I kan se at vi er glade igen og vi er glade for at være sammen i de anledninger vi er det, hvilket er en del fordi vi har valgt at gå vejen sammen som forældre og nu også bedsteforældre.
Hvis nogen føler sig truffet – i det her, så er det sikkert fordi I har været nogle kæmpe røve, skam Jer og gør det aldrig mod noget menneske igen, spar jer selv besværet med at ringe op og høre om det er DIG jeg taler om, hvis du føler der er noget om snakken, så er det dig. Jeg er forsonet og blevet venner med dem jeg skal være det med, alle dem der turde at sige sorry, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.
Jeg tror på naturvidenskab, piller og hård terapi – den kosmiske del af mig tror også på karma politiet. Og til alle jer fra hylekoret -må jeres røve blive store og jeres fuger blive dybe.
Fuld af løgn er blevet til for at gøre opmærksom på løgnen og lortet – en masse menneskers adfærd var fuld af løgn og lort for ti år siden – hævn er måske ikke en god medicin men den fede hævn er at blive glad igen. – tillykke til Frederik og Mary.
Leave a Reply