Sådan lidt i bakspejlet erfaret af forskellige kvinder er det på tide at give vores lækre mandlige bejlere en seriøs opsang.
”åh du er simpelthen så dejlig at være sammen med, jeg drømmer kun om at dele livet med dig”
”Hey jeg spurgte din bedste ven om du var single, for jeg har drømt om dig i årevis”
”jeg går fra hende lige om lidt, ingen har nogensinde været så god for mig som du”
”jeg vil rigtig gerne være din kæreste, jeg skal bare lige cleare med min X, for hun er lidt sur”
”vi to skal rejse verden tynd sammen, jeg har bonus”
”kunne du måske overveje at flytte din ferie så vi kan være sammen”
”må jeg ikke møde dine børn snart” (variationer over det tema, er mor, familie, venner etc.)
”der går ikke et sekund uden du strejfer mine tanker”
”nej da jeg ser ikke hende den anden mere, der er jo kun dig”
”Jeg er altså ikke så fuld at jeg ikke også har lyst til at se dig igen i morgen”
FOR NU HELVED drenge, hold KÆFT og tag ansvar for Jeres single tilværelse. I behøver ikke Bullshit talke voksne kvinder for at få sex, bekræftelse, eller nærvær.
I bedste fald er det ligegyldigt, i værste fald er det ødelæggende, hvis man i månedsvis har lagt øre til et eller andet pis, der alligevel var ingenting og som dybest set kun havde den funktion at stive Jeres ego af.
Og nej naturligvis gør I det ikke med vilje, I er sikkert opdraget til at tro at det er den slags kvinder vil høre og måske var det sandt da vi var i tyverne, men ikke længere vel!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Og hvis du knalder rundt i egne cirkler med de der lamme replikker så burde du have en seriøs flad, for så gør det jo bare det hele værre, at de to involverede skal kigge på hinanden fremover.
Find ud af hvem du er, hvad du vil og stå ved det.
Her er lige et par replikker til dit:
”Jeg er alkoholiker og et gedigent røvhul, overfor kvinder, men jeg vil gerne ha en kæreste”
”min X har et fast tag om kuglerne på mig, så jeg tør ikke gå i lag med nogen, men jeg vil gerne ha sex i hemmelighed”
”Jeg er stadig fucked over min skilsmisse fra hende jeg troede var kvinden i mit liv så jeg er ikke kæreste potentiale, vil du ses?”
”jeg synes du er røvlækker, jeg er pissestiv, vil du knalde og ikke mere end det”
” jeg er pissebange for ensomheden, gider du ikke være min veninde”
”jeg vil ikke være kæreste med nogen, men gerne ha en elskerinde eller tre vil du være med?”
No more sweet talk drenge – I ødelægger det jo for Jeres efterfølgere – men det er måske det der er meningen?
Rene ord for pengene, så kan modtageren tage stilling og sig ja eller nej ud fra et reelt ærligt valg.
Leave a Reply