x*er skal bide i græsset – helst til tænderne blir grønne

Vi skilles da i kærlighed ikk?

Tak for de kloge ord fra Pernille, der rammer der hvor vi formodentlig alle har været

Det ville da være løgn, hvis vi ikke var ærlige og kom ud med de tanker der bare engang imellem fylder i sindet-og ja i hele kroppen, når man slutter et kærlighedsforhold.
Ja vi er da storhjertede(og har læst de rigtige bøger), om at give slip i kærlighedens tegn, at sende god karma og energi med på vejen.
Men når det så er sagt, så er der da øjeblikke hvor man i stearinlysets skær med sine venner har mulighed for at dele de grimme tanker der bare ikke vil forsvinde. Dem som ikke bliver sagt højt så tit. Heldigvis da.
Der er jo forskellige grader af ”given slip på hinanden”. Og selvfølgelig måles det -i de grimme tanker, der kan komme væltende indover en’ på de mærkeligste tidspunkter.
Og nogle gange kan det ske at man kan bruge sin X som undskyldning for ikke lige altid at opføre sig diplomatisk.
”øh-undskyld- nummeroplysningsdame, over at jeg græd i telefonen over at du ikke kunne finde det nummer på det hotel hvor min X befandt sig i Saudi-Arabien……det var jo ikke din skyld, undskyld jeg aner jo ikke hvordan du ser ud- så det var tarveligt sagt det der med din røv – så jeg håber du forstår at det bare var pissevigtigt lige der i 2003, at finde ham…….ps. min far er ikke advokat og jeg arbejder heller på Ekstra Bladet.”
Skønt er det at briefe med vennerne om den rigtige hævnaktion. Jeg har kendskab til historier, hvor vi blev enige om at sende alle de tilbud der var gratis i samtlige kuponhæfter i hele Danmark til X’en. Om at lime cykellåsen til et lille stykke tid, bare et par måneder, ja og meget mere som måske ikke er på sin plads at uddybe her.
Løgnen-eller sandheden er jo bare at, det handler jo om at man stadig vil være den eneste ene. Så når X’en kommer spankulerende ned af gaden, med det tøj som DU har købt til ham, med en model – der er sød, imødekommende og værst af alt lækker! Ja så skal der sku noget af en wonder overskuds kvinde til for at synes det er fedt…
Så er det dejligt at have venner der gider at støtte en i, at han burde sku ligge på knæ i græsset. og bede om forladelse. Bare lige så man kan mærke der er noget….stadig-bare lidt!
Faktisk burde man have en lov, hvor alle ens X’er bed i græsset – bare et par dage(nej et par år (nej resten af livet)). Så man lige kunne komme ovenpå.
Men det er jo en egoistisk tankegang, for man er jo også selv en X. Men den anden burde bare have det hårdere, bare lidt.
Løgnen er: at man ikke altid er så meget ovenpå, at man kan give slip med det samme. Men sandheden er at det hjælper, at nyde at være lidt ond – måske bare uden handling……..men den med kuponerne er sku da meget sjov
Husk at udtrykket,” til kærlighed os skiller”, ikke altid er løgn måske er det, det der er mest ægte- og det er IKKE LØGN AT DER FINDES NOGET GODT I ALLE RELATIONER, også selvom man ikke lige, så det, komme ved første øjeblik!!
God vind med X’erne

Pernille Lykke

About Fuldafløgn 82 Articles
Hej Og velkommen til min blog - en slags dagbog fra en krøllet hjerne der har en mening om snart sagt hvad som helst. Du er velkommen til at komme med kommentarer - jeg bliver helt vildt glad hvis du siger mig videre - og hvis du har noget du undrer dig over, så skriv til mig, så smider vi det op i luften og griber igen - hvis du vil høre min mening om noget IRL - så send mig en besked - så ringer jeg SNART ...

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*