Denne side hedder Fuld af løgn og det er titlen på et album fra Østkysthustlers der også har lavet et nummer der hedder: ”Så hold dog kæft” og det citat har vi tænkt os at stjæle i dag.
Der er mennesker der kan alting bedre end alle andre og som ikke er bange for at råbe det højt hele tiden.
Eller den variant der har en mening om alt om som helst skal råbe det højt alle steder.
Fortæller man om en god oplevelse har de prøvet det samme men det var bare tusind gange bedre.
Har man været på en rejse på et fedt sted, løber munden nærmest over med fortællinger om alle de steder i verden de har været på den helt vildt fede måde.
Sniger man sig på restaurant med denne type, så er maden måske nok lækker, men de kan helt sikkert lave den bedre selv, eller har vin på hylden derhjemme der er meget bedre, meget dyrere. Og de er vel at mærke ikke blege for at råbe det ud så alle kan høre det.
De kører bil som en drøm og hvis ikke der var så mange idioter på vejene ville de aldrig have haft alle de uheld.
Deres Chefer er altid lidt idioter, de ville kunne klare den loppetjans meget bedre selv.
Deres børn er aldrig nogle møgunger, de er kun kommet i dårlig selskab og har været uheldige med dårlige kammerater, ligesom børnenes lærere er årsag til at de aldrig lærer en skid.
Man får jo lyst til at skrige: Bliv hjemme med dine børn, lav din egen mad, drik din gode vin, find et andet job (nej lav dit eget firma) og så til sidst: SÅ HOLD DOG KÆFT.
Sidder lige i skabet…