lyv dig 5 kg tyndere og måske dør du lidt

En løgn er et usandt udsagn, som fremsættes som om det var sandt, med den hensigt at få modtageren til at tro på udsagnet, til trods for at afsenderen ved (eller er overbevist om), at udsagnet er usandt.

Løgne- dem er der- ja mange af. Ligesom med så meget andet kan man i den grad kategorisere, hvad en løgn er. Er det en lille hvid løgn, man har stukket, er det en løgn hvor man har såret, er det en løgn som man lever. Meget interessant synes jeg.
Når jeg tænker efter, tror jeg alle løgne der bliver givet har noget med et motiv at gøre for at slippe for ubehagelige konsekvenser. Vi stikker en hvid løgn for at undgå noget der måske ikke er rart, men også bare fordi man faktisk ikke orker en konflikt.
Uanset motivet-uanset konsekvensen-uanset hvor ubehageligt en konflikt vil være, så bruger man faktisk tit mere tid på løgnen end på virkeligheden-sandheden.
Nietzsche: Ham der ikke kan lyve-kender ikke sandheden.
Når man bliver forladt-såret ladt tilbage, i et univers af spørgsmål der ikke bliver besvaret, er en hvid løgn måske at takke ja til. Her tænker jeg på et forhold der stopper, man kan ingen forklaring få. Man fantaserer og bruger så uendelig meget energi på at besvare spørgsmålene selv. Ville en hvid løgn være rar her? En løgn der kunne beskytte-og ikke en ond løgn. Vennernes løgne, hjælper nogengange, men en lille hvid løgn fra den der har forladt en, sådan en som bare kunne gøre en lidt glad ville da være rar?
Man lyver måske for ikke at erkende at man er på et skråplan i sit liv. Det er jo nok den farligeste, at leve sit liv på en løgn. Desværre skal der tit store konsekvenser for at man forstår sin egen løgn.
-Nogen skal miste hus,hjem og bil før at man erkender at økonomien er helt af helvedes til. Og man har løjet…….
-Nogen skal tage 50 kilo på og indlægges før at sandheden om at man æder langt mere end man vil erkende. Og man har løjet……
– Nogen skal være single i alt for mange år, før det går op for dem at det er nærhed og intimitet i dagligdagen de bliver lykkelige af. Og man har løjet….
-Nogen skal være utro før at kærligheden til den partner man har bliver sand. Og man har løjet…….
Ja der er masser af løgne, dem vi kan leve af-den vi kan leve på og måske dem vi holder for godt fast på-dem vi spejler os i!!!!De løgne vi måske gerne vil være.
Sidst jeg fyrede en løgn af var det måske ved at gå grueligt galt. Jeg skulle opereres og min kæreste var med til forundersøgelsen, og da jeg blev spurgt om min vægt, løj jeg mig 5 kilo tyndere. Indtil dagen hvor operationen skulle være, gik jeg og mindede mig selv om at jeg skulle huske og ringe til hospitalet og fortælle dem jeg faktisk var tykkere, for jeg skulle jo nødig vågne op ag narkosen, det ville jo være forfærdeligt.
Jeg glemte og ringe, og da de var ved at bedøve mig fik jeg fremstammet” Hey jeg vejer faktisk meget mere end jeg sagde for 3 dage siden”” Hvor meget?” spurgte sygeplejersken. ”5 kilo” svarede jeg. ”Hm, hvordan kan du have taget så meget på?” Jeg havde muligheden for at lyve eller være ærlig, det var heldigvis kun kvinder der var på operationsstuen, så jeg valgte at være ærlig.” Fordi min kæreste stod lige ved siden af og hørte min vægt!!!!!!” De skreg af grin, og jeg døsede hen hen med den viden at jeg ikke længere levede på en løgn.
Af Pernille-lykke Hansen

About Fuldafløgn 82 Articles
Hej Og velkommen til min blog - en slags dagbog fra en krøllet hjerne der har en mening om snart sagt hvad som helst. Du er velkommen til at komme med kommentarer - jeg bliver helt vildt glad hvis du siger mig videre - og hvis du har noget du undrer dig over, så skriv til mig, så smider vi det op i luften og griber igen - hvis du vil høre min mening om noget IRL - så send mig en besked - så ringer jeg SNART ...

2 Comments

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*